mandag den 19. oktober 2015

Tilfældige ting jeg kom til at tænke på i dag

HEEEEEEEEEJJJJJJJJJJ~~~~
 (nu vil min søster nok kunne hører min stemme fra vores mange telefon samtaler XD. jeg starter nemlig oftest ud med et langt hej)

Jeg kan selvfølgelig ikke helt huske hvad jeg havde tænkt mig at skrive, da jeg så endelig ville begynde... men det passer nu meget fint med tidlen på dette indlæg.

Så jeg har i den sidste tid grædt og surmulet over min skole situation, men det syndes jeg efterhånden jeg har gjort i lang nok tid, så jeg vil istedet fokusere på det positive, som er at jeg fik færdiggjort min andsøgning til uddannelseshjælp, så nu for jeg forhåbentlig snart penge igen. (og derfor ikke bliver nød til at flytte hjem ulovligt til mine forældre og spise deres mad, indtil jeg på mystisk hvis for penge igen)

Jeg har opdateret mig på hvad min veninde Amanda har skrevet på sin blog. hvor jeg endnu en gang kom frem til at vi ikke ser ens på flygtninge emnet, men det gør mig ikke så meget. Jeg er temlig nationalistisk og ønsker at Danmark generalt for gjort noget ved deres generale fundament, så vi i fremtiden ikke får lige så mange stressede/depremeret/angst fulde mennesker som vi har nu, og at folk ikke bliver slidt ned når de arbejde fordi politikerne har travlt med at spare så vi kan få mere vækst for mindst penge... Jeg snakkede med min søster i går, som fortalte at en af hendes venner ofte snakker om hendes venner som arbejder på hospitaler, og at de har nogle ret hårdre forholde i øjeblikket, på grund af besparelser og fyringsrundter. Så jeg er ked af at sige det (faktisk ikke) men jeg er ret ligeglad med udlandet. For jeg holder på at hvis det danske fundament bliver styrekede så vil vi automatisk kunne rumme andre mennesker bedre end vi gør på nuværende tidspunkt, hvor folk har svært ved at finde arbejde eller udføre deres arbejder og derfor bliver bange for hvad fremtiden briger med flere mennesker man skal kunne få med ud i samfundet. (men igen det er mit samfundsbillede, det kan selvfølgelig også være at jeg har misforstået noget, men alt hvad jeg hører er besparelser, fyringsrundter, arbejdsløshed og vi skal hurtigere igennem uddannelserne)

En anden ting jeg kom til at tænke på efter at have læst Amandas updates, var at jeg tror unge ofte går rundt og skammer sig over hvordan de lever, som om at der er en forkert måde at leve på.
Det virker ofte som om der er to muligheder for hvordan man bør leve, der er:
1. rejse/feste/karriere/job
eller 
2. familie og børn
...
Jeg ved ikke med dig, men jeg syndes det er nogle meget snævre muligheder... og takket være en ældre (meget frisk) kvinde har jeg tænkt mig at slappe lidt af, hun sagde nemlig til mig efter jeg fortalte hende at jeg ikke helt havde de store rejse planer "at det kommer", så hvis det naturligt kommer sener i mit liv, så har jeg ikke tænkt mig at presse mig ud i det. 
Min søster og jeg har snakkede om at skulle tage på "pressed pens" jagt i (primært) europa, altså tyskland, frankrig, england og sådan nogle stedder. 
Pressed pens, bliver lavet i en maskine, som du putter et bestemt antal mønt/mønter i hvorefter de bliver ompresset til en flad oval med et design på ofte af den seværdighed du er ved. 

For at være helt ærlig så har jeg stadig ikke den store rejseløst på nuværende tidspunkt, men jeg tror stadig at det vil komme naturligt med årende. Der er heller ingen der (burde) siger at man er for gamle til at rejse. 

Jeg ved stadig ikke om jeg ønsker at få børn, men istedet for at bruge energi på at finde ud af det lige nu, har jeg besluttet mig at sige, at hvis de kommer så kommer de, hvis ikke så er det jo bare det.

Fester... ja jeg er 23 år... og jeg føler stadig ikke for at feste i den format de fleste unge gør, som involvere alkohol og (desværre) til tider stoffer. men jeg nyder dog stadig film aftener og/eller spille aftener med gode venner. 

karriere/job: jeg er som i nok ved, i den trælse situation hvor jeg ikke kan overskue skole eller arbejde lige nu. dog holder dette mig ikke fra at stresse migselv over hvad jeg skal med mit liv. jeg har valgt at fokusere på at blive Indretningsarkitekt, og nu spørg du nok (ligesom alle andre jeg har mødt) hvordan bliver man det... og jeg har valgt at det gider jeg ikke længere at svare på, da der er masser forskellige måder at blive det på, og at jeg ikke har fundet den vej jeg tager endnu!
Men jeg er også kommet fremtil at jeg aldrig (du må aldrig sige aldrig) vil blive et karriere menneske også selvom jeg ikke for børn. for hvad laver et karriere menneske når de ikke længere har et job?
Jeg vil gerne kunne nyde mit liv uden for arbejdet, i min holdning skal arbejdet være nået du kan lide og derfor har lyst til at gøre, men det skal ikke være den primære del af ens liv. 

....

Når det var vist de stavefejl og forvirring for idag
Håber du har en god dag
Mvh. Iris





Ingen kommentarer:

Send en kommentar